Det er længe siden, jeg har skrevet om træning. Det er der en simpel grund til: jeg har ikke trænet ret systematisk de seneste to måneder. Elsebeth var indlagt hele juni og en del af juli, så i den periode var det vanskeligt at få tingene til at gå op. Cykelsport er ikke for enlige fædre og mødre, det har jeg fundet ud af. Det er lykkeligvis historie nu, Elsebeth er ved at være på banen igen.
Oven i det har de knæproblemer, jeg løb ind i tilbage i maj, været mere sejlivede, end jeg havde forestillet mig. Problemet har været irritation og inflammation i mit venstre iliotibialbånd, et såkaldt løberknæ. Det føles som en meget intens kløe der går over i smerte inde under huden på ydersiden af knæet. Skaden er ikke overraskende kommet af for meget træning. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys har mine rolige uger ikke været særligt rolige. Samtidigt har jeg været noget mindre smidig i venstre end højre iliotibialbånd og derfor mere udsat i det ben.
Jeg må så også indrømme, at jeg har håndteret den her skade rigtig dårligt. Helt basalt har jeg ikke villet holde pause. Jeg har haft brug for at cykle for at holde sammen på mig selv i den stressende situation, jeg var i. Det har virket nogenlunde psykisk, men det har også betydet, at skadesforløbet er trukket ud, fordi jeg har ignoreret de advarsler, kroppen har givet mig. Det er først nu, efter seks behandlinger hos en fysioterapeut (Frederiksberg Sportsklinik, kan anbefales), et tilbagefald, 10 dages Ibuprofen-kur helt uden cykling og yderligere fire behandlinger og så en meget langsom start på træningen, at jeg begynder at komme i gang igen. I sidste uge cyklede jeg fire timer, i denne uge seks timer, alt sammen med lav til moderat intensitet. Jeg håber at det holder denne gang, men jeg er ikke sikker endnu. Jeg kan virkeligt ikke anbefale, at man behandler sin krop så dårligt som jeg har behandlet min de her måneder.
Nå, for at være lidt proaktiv har jeg via min fysioterapeut fået kontakt til en fyr, som har været i USA og er blevet certificeret i bikefitting. Forhåbentligt kan han hjælpe mig til at få den ergonomisk set bedst mulige position på cyklen, så jeg mindsker risikoen for at få en lignende skade en anden gang. Jeg ved ikke meget mere lige nu, men når jeg har været hos ham, skal jeg nok skrive mere om hvad han kan tilbyde og om det har hjulpet. Samtidigt har jeg genoptaget styrketræningen, det var en fejl at jeg stoppede tilbage i marts.
Skal jeg så snart ud og køre løb igen? Nej, det bliver ikke før september. Som Franz Beckerlee så tørt har formuleret det: “Det går op og ned i showbizz”.
Er det muligt at få kontakt info til bikefitteren? Jeg har selv problemer med knæet og har i flere år forsøgt at finde en bikefitter i DK men det er ikke særligt udbredt. Jeg tror ikke helt på de der computer opmålinger som fx Roadbikeshop og Ride4Fun foretager. De er sikkert ok til at finde størrelsen på rammen, men ikke præcise nok, hvis man har problemer med fx knæet.
Når jeg får lidt flere detaljer, så skal jeg nok skrive om det. Han er ikke helt klar til at tage klienter ind, han skal først have noget udstyr hjem fra USA, men han har lovet at kontakte mig i løbet af denne uge.
Hej Rolf
Trist at høre med din skade, men som du også selv er klar over, så husk få bugt med det så hurtigt som overhovedet muligt… og ordentligt.
Ser frem til at læse hvordan behandlingen forløber, samt hvordan ham bikefitting-gutten er og hvad han kan (umiddelbart er jeg lidt skepsis)
God bedring…
/Magnus
Hej Magnus
Tak, ja vi er et kønt par… Jeg kan ikke lade være med at tænke på om der er en sammenhæng. Vi har begge fulgt Friels styrketrænings-program og vi har fået skader, der minder om hinanden. Jeg diskuterede programmet lidt med fysioterapeuten og han undrede sig over, at det kun var squats, ikke også leg curls, der skulle køres med tung belastning. Det mente han kunne føre til en ubalance omkring knæet.
Ja, jeg er også spændt på hvad han kan. Det jeg mest er interesseret i er q-faktor og placering af klamper men hvis han kan nogle tricks der giver lidt watt så vil det være helt fint
Vi ses!
Hej,
Trist med knæskade – Jeg ved hvor frustrerende det kan være. Jeg vil “næsten” sige jeg har prøvet noget tilsvarende, men det bliver jo aldrig helt ens.-) Men JA, den langsomme genoptræning er noget, som skal tages mere seriøst end alt det andet, med bare at komme ud på cyklen hurtigst muligt. Genoptræning er en langsomlig proces, men den betaler sig. Har sådan set for 2 år siden gjort noget tilsvarende – med at vende alt for hurtigt tilbage. vi finde åbenbart alle vores små hjørne og behandlingspersoner, som hjælper os tilbage i sporten. Min hjælp var Bjarne som havde en del erfaring med overbelastningsskader fra cykelryttere og triatleter og superliga spillere. Hvis du skal prøve noget nyt kan hans behandling med ESWT måske også hjælpe – og så er han også lige ortopæd.kir så han ved hvordan det IKKE skal være. http://www.bspidraetsskadeconsult.dk/
Held og lykke med genoptræningen – og lyt nu til knæet:-)
Henrik
Hej Henrik
Tak for de gode råd, jeg håber at jeg forstår at lytte til dem. Desværre har jeg haft meget svært ved at holde mig af cyklen, det har ikke været så godt. Som du skriver så er det sindsygt frustrerende ikke at kunne komme ud og træde igennem og jeg har haft svært ved at holde igen med “optrapningen”, så snart symptomerne har været væk bare kort tid. Min krop har reageret rigtig godt på behandlingen, så jeg har ikke helt fattet alvoren, ikke helt fattet hvor let irritationen kunne komme igen hvis jeg ikke var forsigtig. Hvor lang tid tog det dig at komme tilbage til din normale træningsmængde?
Mvh Rolf
skaden opstod ved hård vintertræning og styrketræning for over to år siden – nu skulle jeg køre i højere klasser og havde tid… troede jeg. Knæet reagerede naturligvis på en for hurtig optrapning i træningsmængden og der gik lidt tid før det egentlig gik op for mig hvor skidt det stod til. Til sidst kunne jeg ikke gå hjem fra arbejde:-( min skade var så en vævsirritation, som nok opstod under den forhøjede træningsmængde og ikke at lytte til kroppen. Jeg trænede bare videre indtil jeg ikke kunne mere. Jeg fik dog kontakt til ha m lægen her igennem Thorbjørn Sindballe og det viste sig at vi havde nogenlunde samme skade på daværende tidspunkt. I starten gik jeg til mange behandlinger og det gik væk, men genoptræningen gik alt for langsomt for min stil på daværende tidspunkt. Så jeg kørte hårdt igen og skaden var der igen – DERFOR lærte jeg på den dumme måde at genoptræning, er GENoptræning og meget stille med støt stigenede træningsmængde. Jeg tror det jeg lærte mest ved den lange skadesperiode – var den utrolig glæde der bare var ved at vende tilbage og kunne rulle UDEN smerter… det var en stor glæde, som jeg nogle gange nok lige skal hive frem for at forstå hvor dejligt det er – Jeg havde i to år konstante smerter bare jeg trådte i pedalerne – det føltes som en bule i knæet som bare blev større og til sidst blokerede knæet.
se mere her: http://hep75.blogspot.com/search?updated-max=2008-03-05T07%3A48%3A00-08%3A00&max-results=7
Henrik
Sikke et forløb, du har været hårdt ramt. Det der alligevel gør mig glad ved at læse om det er, at du jo faktisk er tilbage! Du træner, kører løb og det hele. Så… hvis man tager sig sammen og passer på sig selv så går det nok alt sammen.
Det siger selvfølgelig også noget godt om hvad du er gjort af – at du har holdt fast igennem så langt et forløb
Jeg kan 100% forstå det du skriver om at genopdage glæden ved at kunne træde uden smerter … selvfølgelig er der meget andet i livet end cykling, men der er ikke meget, der kan matche den følelse af frihed gode ben og vinden i håret giver.
Mvh Rolf
ALFA for mig er jo egentlig bare at kunne cykle en tur i det fri-at jeg så igen kan køre løb, skyldes kun at jeg holdt ud og har lagt meget tid i genoptræningen, både på cykel og i styrkecenter. feks. bare det at styrke resten af kroppen og lade benene hvile-det gjorde jeg en helt vinter og blev stærk af det, og samtidig var der mest træning med vippebræt:-)
Klø på og du kommer stærkt igen-jeg kan faktisk huske en cykeltur efter 1000 gange genoptræning hvor jeg L…ige skulle træde hårdt – og bang så var skaden der igen-stille rulletur hjem med smerter og en grædetur rigere:-/